|
Smitte: Øjenbetændelse er stærkt smitsom. Husk derfor at vaske hænder efter berøring af barnets øjenomgivelser. Renses begge øjne, må man bruge et rent kompres/vat til hvert øje. Barnet fører ofte betændelsen fra det ene øje til det andet.
Daginstitution/dagpleje:  Et barn med udtalt øjenbetændelse, det vil sige kraftig pusflåd, tydelig lysskyhed og hvor det hvide i selve øjet er rødt, holdes hjemme, indtil barnet er undersøgt af lægen og evt. behandlet med øjendråber.
Det samme gælder, hvis øjenbetændelsen har varet mere end én uge. Der er derimod ingen grund til at holde det barn hjemme, som har en almindelig øjenbetændelse, selv om der er pusklatter i øjet. Forkølede børn med øjenbetændelse har således krav på at blive modtaget i daginstitution/dagpleje eller dagpleje, uden at de er sat i behandling med øjendråber.
Under tiden optræder øjenbetændelse som epidemier i daginstitutionen/dagplejen og er næsten ikke til at udrydde. Så kan det være nødvendigt, at barnet bliver hjemme til alle tegn på betændelse er forsvundet.
Udok 328
|