Velkommen | Sygdomme | Vaccinationer | Institution & Smitte | Dårlige tegn | Medicin
  Førstehjælp | Kost | Trivsel & Vækst | Rejse & ferie | Smerter
 
 

Tip en venUdskriv artikel Ringorm

(Dermatofytose)

Ringorm er en infektion i huden forårsaget af svampe. Barnet er som regel ikke generet af ringorm. Sygdommen er smitsom. En eller to ringorme kan behandles med en svampe-creme, der kan købes i håndkøb. Er der mange ringorme, bør barnet undersøges nærmere af lægen og herefter behandles med tabletter.

ill - eksemRingorm er en hyppig svampe-infektion i huden. Mange børn vil - på et eller tidspunkt af deres liv - opdage et ringformet udslæt på huden. Langt den hyppigste årsag til et sådant udslæt er infektion med svampe. Man skal dog være opmærksom på, at bid af en skovflåt kan udvikle sig til et ringformet udslæt.

Barnet kan blive smittet med svamp fra dyr eller fra mennesker. Tre forskellige slags svampe kan være årsag til ringorm. De to af svampene bruger mennesket som vært det vil sige svampen lever og overføres fra menneske til barnet. Den tredje svamp bruger dyr som vært det vil sige svampen lever og overføres fra dyr til barnet.

Ringormen begynder som en lille plet på få mm. Den breder sig til centimeter-store runde pletter, hvor kanten er rød og skællende. Nogle gange klarer centrum af pletten op, som derved synes bleg i forhold til den røde kant det ligner en "heksering", som den ses i græsplænen. Der kan være flere ringorme ved siden af hinanden, sådan at ringene vokser ind i hinanden nærmes som symbolet på de Olympiske Lege.

Barnet er som regel ikke generet af ringormen. Der kan dog være let kløe.

lille ringorm
© 2001-2007, DermAtlas

Medicin: Hvis barnet kun har en enkelt eller to ringorme, kan det let behandles med en svampecream, som kan købes i håndkøb på apoteket. Er der mange ringorme, skal barnet behandles med tabletter, som lægen udskriver på recept.

Behandling hjemme: Barnet smøres med svampe-creme efter apotekets anvisninger. Det er en god ide at undersøge de dyr, som barnet eventuelt har kælet med. Det kan dreje sig om  kat, hund, kalv, hest eller kaniner. Dyret undersøges for ringorm ved at man stryger mod pelsen hårnene og ser efter pletter. Hvis der er pletter i dyrets pels, skal dyret behandles af dyrlægen.

Ring til lægen næste dag: Hvis ringormen breder sig trods din egen behandling. Hvis der er mere end to ringorme. Hvis du er usikker på, hvad barnet fejler.

Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt.

Institution og smitte - Ringorm

 


Udok 701
  30-11-2009

 
 Copyright © Mentor Instituttet